Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dagligdagen i SFO

En god start på dagen:

Når klokken er halv syv om morgenen, har nogle børn brug for stille og roligt at vågne, nogle vil gerne spille spil eller lave perler, nogle har brug for at brænde dagens første krudt af i skolegården, og nogle trænger til morgenmad. Vi har altid fokus på, at alle får en god start på netop deres dag. 

En god eftermiddag:

Når klokken ringer ud efter sidste time, er det for børn tid til at komme i SFO. Eftermiddagen starter altid med lidt at spise. Derefter er der en blanding af faste aktiviteter, og fri leg.  På den måde er der variation i dagene i SFO, og vi imødekommer børnenes forskellige behov. 

Hallen

Vi er altid i hallen én dag i ugen. Det er en god måde at være sammen omkring en fysisk aktivitet, og samtidig bliver vi kloge på at samarbejde, på at vinde eller på at tabe, på at tænke kreativt, få ideer og på at bruge vores fantasi til måske at opfinde lege, konkurrencer eller spil.

Udedag

Vi er netop startet et forsøg med, at der i hver eller hveranden uge er en fast udedag, hvor vi tænder bål. Det deltager vi alle i, og sammen laver vi spændende mad på bålet.  - Vi glæder os, og de voksne har prøvesmagt nogle af retterne :-)